10 singler møder hinanden for første gang, uden at vide hvem i gruppen, der er deres match. Malenes tarotkort har fortalt hende, at hun vil finde kærligheden med én, der hedder Andreas fra Fyn. Hun er derfor meget spændt, da Andreas fra Fyn ankommer til mødestedet.
Matchene bliver endelig afsløret og parrene sejler ud. Men de store tømmerflåder er svære at navigere, og der opstår problemer på floden. Sophia er udfordret af sit match, og Pernille er lykkelig.
Pernille er kommet til skade med foden og må til lægen. Malene er voldsomt presset på tømmerflåden sammen med Andreas. Konflikten eskalerer for alvor, og Stig, Sophia og Lars må hjælpe hende.
Malene og Sophia er begge pressede over deres partnere, og de beslutter at starte en rokade blandt parrene. Stig lufter idéen om, at bytte partnere for Pernille, hun synes ikke det er en god ide.
Det lykkedes Sophia og Malene at sætte gang i en rokade, og tre nye par sejler ud på floden. Cecilie og Andreas er ikke tilfredse med situationen, og Sophia og Simon føler endelig de er sammen med den rigtige.
Andreas har foreslået, at han og Stig skal bytte partnere, og Cecilie føler igen, at ingen vil være sammen med hende. Men egentlig kommer idéen fra Stig, som ikke selv tør fortælle, at han er faldet for Cecilie.
Selvom Maiken og Victor hygger sig sammen, begynder Maiken at tvivle på, om de er for forskellige. Stig og Pernilles forhold tager en voldsom drejning i fællescampen, da Stig pludselig lægger an på Cecilie.
Efter en dramatisk nat i fællescampen, vågner gruppen til flere overraskelser, før de igen sejler ud på floden.
Parrene mødes igen i fællescampen, og må tale om hvordan de egentlig har det med hinanden. De er alle nervøse for hvor hinanden står, før de i morgen skal fortælle hinanden om de vil ses når de kommer hjem.
Det er blevet tid til at beslutte, om de fortsat vil date hinanden når de kommer hjem. Hvert par mødes ved flodens bred, hvor de fortæller deres partner hvad de føler. Malene overraskes af sine egne følelser.
Malene får endelig talt ud med Andreas, og Cecilie viser for første gang gruppen, hvor hård rokaden var for hende.
Stig fortæller Pernille, hvorfor han ikke var ærlig overfor hende, og Malene overrasker Lars med, hvad hun egentlig føler.
Langt væk, midt i naturen møder singlerne hinanden for første gang. Ingen ved, hvem der er deres match, eller om de har et match. For de er kun ni...
Naturen byder på flere overraskelser, og nu skal matchene endelig afsløres. Der er både lettelse og skuffelse at spore, da parrene bygger deres tømmerflåder og tilbringer den første nat alene med deres match.
Parrene begynder rejsen ned ad floden, mens de lærer tømmerflåden og hinanden at kende. Hos Ida og Laurits er der tydelig kemi, mens der er meget anspændt stemning hos Jonas og Ida Emilie. Og i fællescampen bliver både Simone og Rune nysgerrige på, om der kunne være et bedre match.
Ida Emilie overhører, at Jonas vil bytte, men tør hun konfrontere ham? Samtidig vil Rune hellere sejle med Ida Emilie, men er Julie med på at bytte? Endelig prøver Laurits at samle mod til at vise Ida, at han er glad for hende.
Rune og Ida Emilie vil gerne sejle sammen, men Julie får et dårligt indtryk af Jonas og vil ikke bytte over til hans tømmerflåde. Men i fællescampen ulmer en ny rokade, for Camilla er ikke tiltrukket af Casper.
Efter flere har byttet match, rammer tvivlen Ida. Camilla glæder sig til at udforske sit nye match, men humøret dykker hurtigt. Og endelig kan Rune og Ida Emilie være sammen på tømmerflåden, og de mærker gnisten med det samme.
Camilla får for meget af naturen i Jonas' selskab. Ida skjuler sin tvivl over for Laurits, der er begyndt at blive forelsket. Benjamin og Simone er tiltrukkede af hinanden, men tør de tage det næste skridt? I fællescampen bliver Jonas lidt for ærlig, hvilket især går ud over Camilla.
Efter en festlig fællescamp, hvor et par hyggede sig lidt ekstra, vågner lejren op med tømmermænd og blandede følelser. Parrene overnatter i solo-camp, og mens nogle viser sårbarhed, vil andre ikke være alene med deres partner.
Laurits bliver nervøs for, hvor Ida står, og da alle parrene mødes i fællescamp, kommer der flere sandheder på bordet forud for morgendagens store beslutning. For hvem vil se hinanden, når de kommer hjem?
Hvem rejser hjem som kærester, og hvem får sit hjerte knust? De fem par skal træffe den store beslutning. Ansigt til ansigt fortæller de ærligt, hvad de føler for hinanden.
Midt i den øde natur mødes ti singler for første gang. Forventningsfulde og spændte på at finde ud af, hvem deres match er. Men to af dem kender allerede hinanden hjemmefra.
Parrene afsløres endelig - nogle bliver skuffede, andre glade. Men hvordan går det, når de skal bygge tømmerflåder sammen? Og hvordan tilbringer de første nat sammen?
Hos flere af parrene går det godt, men Jonas er bekymret for Mathildes manglende kærlighedserfaring. Alice må tage en svær samtale med Hans. Pludselig dukker der to nye personer op i lejren.
Hvem skal sejle med Rikke og Scott? Simon ser romantiske muligheder i den nye pige, Rikke. Der kommer tvivl hos parrene. Hvem vil date videre?
Gruppen beslutter sig for, at alle skal date hinanden for at finde ud af, hvem der passer bedst sammen. Kan man være for hensynsfuld, når det gælder kærlighed? En rokade er på vej.
Efter en følelsesladet rokade sejler de nye par afsted. Alice føler sig presset af Frode. Det går op for Rikke, at flere af de andre har berøring som deres kærlighedssprog, hvilket hun ikke har. Jonas og Cecilie lærer hinanden at kende gennem tantra-øvelser.
Mathilde er ikke sikker på Hans, så Vitus og Mathilde griber chancen for at lære hinanden bedre at kende. Rikke er i tvivl om Simon, mens Line har savnet Simon.
Hvem rejser hjem som kærester, og hvem rejser hjem med et knust hjerte? De seks par fortæller ærligt, hvordan de føler for hinanden, og afslører, om de vil date videre, når de kommer hjem.