Engang bedste venner, men nu ses de aldrig. I dette eksperiment får forliste venskaber førstehjælp. Venneparrene bliver lænket sammen, mens de forsøger at finde hinanden igen. Ungdomsvennerne Per og Jesper elsker fester og koncerter, men de har ikke haft en venne-date siden 00'erne. Barndomsveninderne Josephine og Mathilde savner det venskab, de havde, mens lastbilchaufførerne, Nicklas og Phillip, bryder kontakten, da den ene forsøger at tage den andens kæreste.
Helle og Marianne er bedste venner i 30 år, men en sommerdag i 2012 stopper venskabet. Barndomsvennerne André og Andreas forsøger at forene deres forskellige liv som karrierekanon i København og familiefar i provinsen, men er de for forskellige? Hos lastbilchaufførerne Phillip og Nicklas, konfronterer Phillip Nicklas med det tillidsbrud der gør, at deres venskab stopper, og så deler Mathilde en hemmelighed med Josephine, som hun har holdt på siden eksperimentets start.
Venneparrene begynder at kunne mærke, at når man er lænket sammen, kommer problemerne hurtigere op til overfladen. Både de positive og negative sider af et fremtidigt venskab bliver tydeligere. André og Andreas kæmper med deres uenigheder og forskellighed. Marianne og Helle skal have talt ud om deres brud for 12 år siden. Og så begynder Mathilde og Josephine i venskabsterapi.
Per og Jesper bliver sendt på en spirituel rejse, mens Nicklas og Phillip kommer ud i en nervepirrende balancekunst, der skal teste deres tillid til hinanden. Helle og Marianne kommer med indrømmelser i venskabsterapi hos eksperimentets ekspert og psykolog, Ulla Dyrløv. Hun udfordrer også André og Andreas - for er afstand den egentlige grund til at deres venskab er gledet ud?
Det er sidste dag i Venskabseksperimentet. For første gang møder den fem vennepar hinanden, og i samme båd sejler de ud til Danmarks største privatejede ø, Fænø. Her venter en dag med øvelser, overraskelser og nye refleksioner. Inden vennerne forlader øen, skal de beslutte, om de vil stoppe venskabet helt, eller om de er blevet venner igen.