All Seasons

Season 1

  • S01E01 Vi kommer med fred

    • September 22, 2024
    • DR1

    "Vi blev beskudt - det var snipers, der skød på os". Militærsygeplejersken Suzi Apelgren er vred og bange, da hun bliver beskudt af serberne på vej til hospitalet med en syg FN-soldat i Sarajevo. Hun er udsendt til det tidligere Jugoslavien under FN i 1992. Som FN-soldater er de taget afsted med håbet om at skabe fred, men trin for trin går det op for dem, at de er skydeskiver og vidner til etnisk udrensning.

  • S01E02 Verden bliver aldrig den samme igen

    • September 22, 2024
    • DR1

    "Jægerkorpset var Danmarks dyreste idrætsforening," fortæller jægersoldaten Lars Møller. Men da han d. 11. september ser de to fly flyve ind i Twin Towers i New York, får han tanken: "Nu skal vi i krig". Det får han ret i. Danmark og USA sender jægersoldater til Afghanistan for at bekæmpe Al-Qaeda og få ram på Osama bin Ladens terrornetværk. Vi er med Lars Møller på hemmelig mission langt inde i Afghanistans bjerge.

  • S01E03 Vi var jo bare besættere

    • September 22, 2024
    • DR1

    "Risikoen for, at man dør i krig, er der, men det er ærgerligt, når det er, fordi vi ikke er up-to-date med vores udstyr," siger Jesper. Med et snævert flertal og uden FN-mandat bliver de første danske soldater sendt til Irak. De er dårligt forberedte. Radioer brænder sammen, og feltrationer eksploderer i varmen. Det skal vise sig, at der er lang vej til fred, og snart har den første danske soldat mistet livet.

  • S01E04 Op til halsen i krig

    • September 22, 2024
    • DR1

    "Er vi villige til at slå kvinder ihjel?" spørger Jesper Burlin, der kender de dilemmaer, Anders Storrud stod i, da han i 2004 ender i et voldsomt baghold i byen al-Qurnah. Kampene i Irak kommer til at koste både civile og oprørere livet. Amerikanernes brutale opførsel får den irakiske befolkning til at vende sig mod de udenlandske tropper. Den onde stemning rammer de danske soldater, der mister endnu en ung soldat.

  • S01E05 Den gode krig

    • September 22, 2024
    • DR1

    Han sagde aldrig "jeg elsker jer", men det skriver han nu i sit brev til sin familie. "Det ville han kun gøre, hvis den var helt gal," fortæller Anders Storruds mor, Liv. Da de første danske soldater kommer til Musa Qala i Helmand-provinsen, oplever de nogle af de voldsomste kampe siden 1864. Hjemme i Danmark er Liv bekymret. Hun kan mærke, at Anders er på grænsen af, hvad han kan klare rent psykisk.

  • S01E06 Jorden er giftig

    • September 22, 2024
    • DR1

    "Det næste skridt kan blive mit sidste," tænker soldaten Jesper Aagaard, mens han er udsendt til Afghanistan i 2010. Vejsidebombe står som den hyppigste dødsårsag for de danske soldater. Taliban rykker frem, og kampene tager til. Det bliver besluttet at lukke Armadillobasen. Krigstrætheden melder sig i Danmark, og Taliban står klar til det sidste væbnede fremstød, der sender hundrede tusinder af afghanere på flugt.