Iben, kæresten Alex og de andre fra Ungdomshuset på Jagtvej 69 skal forlade huset inden jul, ellers bliver de ryddet med magt. Iben kæmper for at finde en fredelig løsning, men en demonstration ved Fadershuset går helt galt.
"Fingrene væk, det er vores ungdomshus!" Politiet erklærer demonstrationen ulovlig, men det holder ikke Ungeren tilbage. Iben frygter, at det ender voldeligt, mens Alex mener, at de er nødt til at sende et signal for at blive hørt.
Ungeren får tilbudt at købe et nyt hus, men det skaber splittelse. Spændingerne vokser mellem Iben og Alex og de mange konflikter påvirker den unge Camilla. Gruppen vil kun acceptere et nyt sted, hvis det er gratis. Men vil politikerne gå med til det?
De unge har barrikaderet sig i Ungdomshuset. Camilla bryder sammen, og konflikten mellem Iben og Alex når sit højdepunkt. Iben står overfor sit livs største dilemma: Hvor langt vil hun gå for Ungeren?
Politiet stormer huset med motorsave, tåregas og automatvåben. Det ser ud til, at kampen for Ungeren er tabt. Men er der overhovedet nogen vindere?