Realitystjernen Caroline Petersen åbner døren til den fortid, hun i årevis har prøvet at fortrænge. Hun bliver konfronteret med valg, hun inderligt fortyder, men også med oplevelser hun ikke ville være foruden. Var det det hele værd?
Hvordan stopper du rygter om din skilsmisse fra Lasse Rimmer? Hvordan føles det, når fremmede pludselig har en holdning til dit ønske om at blive mor? Line Hoffmeyer har som influencer skulle navigere i, hvor hendes grænser går i forhold til, hvad hun ønsker at dele fra sit privatliv. I dette grænseland har hun flere gange oplevet at miste kontrollen over sin egen fortælling, hvilket har haft store konsekvenser for, hvad hun i dag ønsker at dele med omverden.
Jeanette Ottesen var en succesfuld svømmedarling, lige indtil hendes afsløringer om mobning i svømmeverdenen sendte hende ud på dybt vand. Hun har levet et turbulent liv med succes, fravalg og utroskab, som alt sammen er blevet delt med resten af Danmark. Vil Jeanette se sit liv i et nyt perspektiv, når hun står ansigt til ansigt med alt det, hun nogensinde har delt på en gigantisk væg?
Jackie kickstarter sin modelkarriere som ung og kommer hurtigt til at sige ja til mere end hun ønsker. Lynhurtigt døber medierne hende "brystbombe", og hendes krop stjæler konstant fokus i overskrifterne. Som single mor til fire skal Jackie nu finde ud af, hvordan hun genvinder kontrollen over sin fortælling.