Denne gang er det den prisvindende forsanger fra Saybia, Søren Huss, der er i fokus, og det er med stor ærefrygt, at de andre kunstnere giver sig i kast med fortolkningerne af Sørens meget personlige tekster. Hovedpersonen selv er også nervøs og spændt på, hvilke numre, dagen vil byde på. Det bliver en dag med store følelser og rørende sange, men også masser af smil og overraskelser. Vi skal høre både gamle Saybia-hits og Sørens personlige danske sange fra albummet 'Troen & Ingen'.