I aften er det Jesper Lohmanns tur til at tage imod de tre andre; Julie Steincke, Peter Tanev og Sarah Louise Fearrington. Sarah er fortsat en smule kræsen, specielt da der kommer gedeost på bordet. Lohmann er udadtil en lidt fraværende kok, men man skal ikke være i tvivl ? han er i virkeligheden ret perfektionistisk indstillet over sin rolle som vært og over maden. Da de skal have suppe, fortæller Lohmann en anekdote om sin søn, som har siddet med enden bar i suppegryden, de skal spise fra. Tanev bliver i aften mobbet lidt af pigerne, der hele tiden skaber forventninger til hans kokkeevner dagen efter, da der er en del at leve op til. Jesper byder på gedeost-rösti med grillet peberfrugt og asparges, hovedretten er bouillabaisse mens dessert vafler med hindbærcoulis og nougatis.