Det er Sonnys store dag. Han skal nemlig til sin aller sidste eksamen på HF og efter den, kan han kalde sig student. Nadia-Shila er sprunget ud som ikke-ryger. Det giver lidt gnidninger imellem hende og hendes mor Heidi. Til gengæld er de enige om, at de ekstra penge, der før blev brugt til smøger, nu skal bruges på økologisk mad. Martinna bliver mere og mere tynget af sin voksende mave, og i det hele taget forløber denne graviditet noget anderledes, end da hun ventede sønnen Milan. Nanna Mia går til sit livs første eksamen, og derfor er den unge mor ikke helt sikker på, hvad der venter hende ved det grønne bord.