Nannas datter Malucca har ikke set sin far i over et år, men nu har Nanna besluttet, at Ditlev må komme på besøg. Derfor er hun både spændt og nervøs for, hvordan det vil gå. Kamilla drømmer om at starte på en frisk med kæresten den 17 år ældre Allan. Derfor flytter hun midlertidigt hjem til sin mor, så hun, Sophia og Allan kan flytte sammen i en ny bolig for at give familielivet endnu en chance. Endelig skal vi møde en ny ung mor: Nanna Mia fra Korsør. Hun er 18 år gammel og mor til Neel på to år, og ni måneder gamle Keith. Endeligt er der gensyn med Christina Startoft og hendes tvillinger, Isabelle og Tobias, der er blevet 5 år.