Nadja er den mor, der har medvirket længst tid i De unge mødre. Hun havde sin debut i sæson 1, hvor hun var 20 år og mor til Sebastian på 2 år. Siden da har vi fulgt hende igennem de største øjeblikke og i de sværeste kriser og ikke mindst igennem hendes lange, seje kamp mod sin kræftsygdom. Vi var med, da hun mødte sit livs kærlighed, mistede sønnen Elias, blev mor til Sakarias og endelig blev gift med Rene. I dette program ser Nadja tilbage på de sidste 10 år af sit liv med De unge mødre.