Bente er flyttet ind i sin nye lejlighed i Slagelse, efter hun har forladt David. Men ensomheden er begyndt at melde sig. Bente bryder sig nemlig ikke om at være alene om aftenen. Christina og Peter har fået lov til at låne Christinas mors hus et par dage. Parret nyder at være væk fra pligter og byggerod. Camilla i Aalborg venter på svar fra Aalborg kommune, om de vil hjælpe hende økonomisk. Det er blevet en dyr fornøjelse efter Keiu er flyttet, og hun står alene tilbage med udgifter til bolig og uddannelse.