Med barnet afsat og vennerne på besøg giver Louise den gas. En aften med karaoke, sjusser og kærlighedserklæringer udgør sidste del af Louises fødselsdag, der også byder på lidt af en overraskelse. For den unge mor er det et velkomment pusterum fra dagligdagens trummerum og boligjagt. Og så er det store indkøbsdag. I København og i Dalmose, hvor Bente bor, skal køleskabene fyldes til resten af måneden. Men det kan være svært at få pengene til at række, når man er ung, og der skal handles ind til en hel familie.