Veninderne Camilla og Anne har kendt hinanden det meste af deres liv, og nu drømmer de om at komme på en rejse til det underskønne Skotland sammen. Men før det kan lade sig gøre, skal den eftertænksomme og, efter eget udsagn, lidt nørdede Anne svare på spørgsmål om nye danske film, fysik, politik og meget andet. Imens skal den lidt mere hurtige Camilla håndtere både satsninger og bolde på gulvet. Alt afhænger dog i sidste ende af, om Anne har valgt at underskrive kontrakten, der giver dem en sikker sum – eller om hun tør at satse alt på et ukendt beløb?