Jonas bliver kontaktet af en gammel jæger-ven, Robin, som er taget til fange i Congo - han har brug for hurtig hjælp og kan til gengæld informere om planlægning af et attentat i København. PET har et indgående kendskab til attentat-manden, men aner ikke, hvor han opholder sig. Leon og Jonas må tage til Congo for at finde ud af mere - men allerede før de når frem, er situationen ændret. Samtidigt sker der ting og sager internt i PET - Leon og Tønne kommer på kant med hinanden, mens Lille Kurt, Rasmus og Jasmina hver især må tage stilling til deres situation. (Fortsættes i næste afsnit).