Kongernes højdeskræk bliver sat på en prøve, da de skal en tur til Krabi for at klatre. Især Dolken lider af højdeskræk, og forstår slet ikke Joker og Banditten, som vælger at se døden i øjnene og bungy jumpe først. Pigerne vælger at afprøve meditation for at berolige deres nerver, men især Babs og Sugar har svært ved at tage det seriøst. Kongerne indtager igen nattelivet for fuld udblæsning. Pigerne vil ikke tidligt hjem fra byen, og laver derfor en aftale med Babs om, at hun ikke skal drikke sig for fuld. Men alkoholen slår overraskende hårdt, så Babs gør sig særdeles upopulær hos Blondie, da hun skal bæres hjem fra byen.