Danskerne forbereder sig til en vandring gennem Nepals største nationalpark, Chitwan: En subtropisk og uvejsom jungle, der er hjemsted for både elefanter, bengalske tigre og krokodiller.
Anders har sat sig for at lære at elske sine nye rejsekammerater men er allerede udfordret. Og selv plæneklipperen Stig Tøfting har besvær med at trænge gennem journalistens forsvarsværker.
Ekspeditionens fjerde dag foregår i båd ned ad krokodillefloden. Får rejsekammeraterne mon ro til at lære hinanden endnu bedre at kende, og tør de at lukke op for sårbare kapitler i deres livshistorier?
Nu begynder rejsen mod højlandet og rejsekammeraterne kommer for alvor i forbindelse med det spirituelle Nepal, da de får lov at komme i audiens hos en buddhistisk munk: Her får de mulighed for at drøfte de individuelle og personlige mål, de alle har med på rejsen til Nepal, og det skal vise sig at blive en oplevelse, der påvirker flere af vennerne og lukker op for yderst personlige historier.
Mødet med den buddhistiske munk har sat spor i de seks danske globetrottere, men der bliver ikke meget tid til at fordøje oplevelsen, for nu går det opad: Forude venter Himalayas sneklædte tinder og vejen derop går gennem små bjerglandsbyer, der kun kan nås med svævebane og firehjulstrækker. Det bliver IKKE en tur for sarte sjæle – hvilket især Josephine får at mærke.