Adam er i sit vittige hjørne, da han møder de to nominerede i Fristelsernes Kammer. Der er dog ingen af de to, der kan se humoren i de udfordringer, han disker op med, så stemningen er langt fra på toppen, da de to forlader kammeret. Til aftenens udstemning er der stor spænding omkring de nomineredes beslutning. Spørgsmålet er, hvor meget de trods alt er villige til at gamble for at blive i spillet. Men for en af dem bliver presset for stort, og Adam må handle hurtigt, da benene forsvinder under af den hårdt prøvede deltager. Aftenen er dog langt fra slut. Der venter stadig lidt mere drama, inden gardinerne kan rulles ned i den mystiske middelhavsvilla.