Home / Series / Fristet / Aired Order / Season 1 / Episode 3

Afsnit 3

Deltagerne vågner op til endnu et uventet besøg fra Adam Duvå Hall. Han giver dem den benhårde besked, at hvert hold ved dagens udgang skal have nomineret en holdkammerat til udstemning i morgen. Den udmelding giver både hovedbrud og dårlig stemning blandt deltagerne, der på ganske kort tid er blevet tætte venner og har svært ved at undvære en ny kammerat. Men for Ellegaard og Irene er bekymringerne ganske anderledes – de frygter nemlig begge, at holdkammeraterne gerne ser dem pakke kufferterne. Adam har dog en anden lille overraskelse oppe i ærmet, som kan vise sig at være en redningsplanke for de udsatte deltagere. De får nemlig muligheden for at trykke på villaens panikknap, og den kan vise sig at blive en redning for den deltager, der får trykket først. Men at trykke på knappen er ikke uden omkostninger. Og det sætter gang i spekulationerne. Aftenens nominering bliver deltagernes første møde i Retssalen, hvor Adam tager imod som Djævelens advokat. Her trækker han den ene deltager efter den anden på anklagebænken og hagler dem igennem holdkammeraternes anklager. Og før aftenen er omme, er to skuffede deltagere nominerede. Men det bliver ikke uden overraskelser. For hvem kan man egentlig stole på i fristelsernes villa?

dansk
  • Originally Aired September 7, 2011
  • Runtime 30 minutes
  • Network TV3 (DK)
  • Created November 18, 2013 by
    Administrator admin
  • Modified November 18, 2013 by
    Administrator admin