G4S-vagterne arbejder på Strøget i hjertet af København, hvor en af deres vigtigste opgaver er at skabe tryghed for borgerne og butiksejerne på landets mest travle gågade. Arbejdet er både krævende og intenst, og vi følger vagterne på tæt hold, når de bl.a. sætter efter butikstyve, foretager civile anholdelser og tilbageholder kriminelle, indtil politiet ankommer til gerningsstedet. Vagten Nicklas fanger det sidste medlem af en georgisk tyvebande, som har hærget Strøget længe, mens Onurs tålmodighed sættes på prøve, da en påvirket mand kommer med racistiske tilråb og trusler. Magnus skal pludselig løbe stærkt, da en kvinde flygter på cykel med et par bukser, som hun ikke har betalt for, og med hjælp fra forbipasserende jagter Michael og Anders en urtyv, der har stjålet varer for over 10.000 kroner!