Kan man for eksempel nyse på kommando? Og hvor mange måder kan man egentlig kaste et tebrev på? Se med, når Christian Fuhlendorff, Lina Rafn, Ruben Søltoft, Nikolaj Stokholm og Julie Ølgaard bliver udfordret på både fysik, kreativitet og ikke mindst ærlighed, når de skal kaste, nyse, bevæge sig baglæns og op af bakke samt puste balloner op i kampen om ugens præmie. Og apropos præmie så har Nikolaj Stokholm særlig meget på spil. Det er nemlig hans vielsesring, der er på højkant.
Glæd dig til at se Lina Rafns umenneskelige udholdenhed på et løbebånd, resultatet af en usædvanlig blindtegning, og hvilken perfekt løsning Julie og Christian mener de har, når de får til opgave at hæve et æg så højt over jorden som muligt. Alle kæmper de om ugens personlige præmie, men i sidste ende står dog kun ét spørgsmål tilbage: finder Ruben Søltoft nogensinde ud af, hvad en snekke er?
Vi bliver blandt andet klogere på, hvordan man lettest får en hel isblok til at forsvinde, og om Google Translate eller morsekoder er bedst, når man skal tale med en russer. Nikolaj Stokholm mærker også konsekvensen af at bande af bagværk, og så skal den bedste gave til stormesteren findes. Se om det lykkes Ruben Søltoft at vinde sit eget toilet tilbage, når han tager kampen op mod Lina Rafn, Julie Ølgaard, Nikolaj Stokholm og Christian Fuhlendorff.
De kendte skal blandt andet prøve kræfter med kartoffelgolf og bestille en pizza uden at bruge ordet pizza. Ruben Søltoft kommer desuden i problemer, da de skal tegne en hest til hest - han er nemlig bange for heste, og hvad gør man så?
Nu skal de fem forsøgsmus løse fire krøllede opgaver, men hvem bygger det højeste kartoffelbærende tårn? Og kan man spille basketball uden hænder? Christian, Lina, Julie, Nikolaj og Ruben skal også gøre en god investering, inden vi finder ud af, hvem der kan overraske Mark Le Fêvre på den mest kreative måde - og der bliver både taget kærester, klovne og en rigtig læge i brug.
Ruben Søltoft, Julie Ølgaard, Christian Fuhlendorff, Nikolaj Stokholm og Lina Rafn skal bygge den bedste kokosnød-kastemaskine og male et portræt på et lærred, de ikke kan nå. En simpel opgave med en bordtennisbold koster desuden flere af deltagerne deres værdighed, og Mark Le Fêvre sit syn, og så tvinger en anden forhindring Ruben Søltoft til at besøge et plejehjem i Nordjylland.
Kan man græde ud af munden? Og hvordan camouflerer Nikolaj Stokholm sig på et badeværelse? Nok er stormesterens udfordringer gakkede, men løsningerne er endnu værre. De fem krøllede hjerner, Lina Rafn, Ruben Søltoft, Julie Ølgaard, Christian Fuhlendorff og Nikolaj Stokholm, dyster alle om at vinde ugens præmie, som er ingen ringere end Ruben Søltofts mor. Men hvor langt er Ruben villig til at gå for at vinde sin egen mor?
Det er blevet tid til den store finale, og nu bliver det afgjort, hvem der kan tage stormester Lasse Rimmers forgyldte hoved med hjem som sæsonens samlede vinder. Julie Ølgaard, Nikolaj Stokholm, Ruben Søltoft, Lina Rafn og Christian Fuhlendorff er alle klar til at ofre både liv og værdighed i jagten på stormesterens gunst. De skal både spise æg på tid, finde vej ved hjælp fra et stykke toastbrød og spille minigolf med hønseæg. Og så finder vi ud af, om der er et sted på kroppen, hvor Ruben Søltoft ikke tør putte en ananas ind.
Stormester Lasse Rimmer har samlet et nyt panel af kreative, krøllede hjerner, der består af Sofie Linde, Thomas Warberg, Stephania Potalivo, Jacob Taarnhøj og Melvin Kakooza. De vil gøre alt for at vinde dyrebare point i den benhårde konkurrence om det eftertragtede trofæ: stormesterens eget hoved i guld. I første runde skal de fem forsøgskaniner forsøge at puste et lys ud på længst mulig afstand og lave den bedste actionfilm med en skildpadde. Mark Le Fevre er naturligvis på pletten som den lydige assistent, der nøjsomligt dokumenterer alle resultater.
Stephania Potalivo, Melvin Kakooza, Sofie Linde, Thomas Warberg og Jacob Taarnhøj står endnu en gang over for stormester Lasse Rimmers kringlede og kreative opgaver, når de skal skrabe point sammen i den hårde konkurrence. De skal blandt andet spille bowling uden at vælte kegler og undersøge, om det er muligt at befrugte et chokoladeæg. De skal også binde sig selv ind, inden vi får afgjort, hvad der mon lyder bedst - en prut eller en sang af Gulddreng?
En simpel kontakt er ved at drive Thomas Warberg til vanvid, og Sofie Linde slår en hundehvalp ihjel i forsøget på at skrive en godnathistorie - alt sammen for at få fingrene i Stephania Potalivos astmaspray. Stormesterens diabolske opgaver giver bagslag, når de fem deltagere skal stable ting med bind for øjnene, og så finder vi ud af, hvordan man ødelægger en brandslukker og en udstoppet hane.
Regnbuer og rumfart. Stopdans og fem opsigtsvækkende offentliggørelser. Sofie Linde, Melvin Kakooza, Thomas Warberg, Jacob Taarnhøj og Stephania Potalivo bliver udsat for lidt af hvert i konkurrencen om stormesterens gyldne hoved. Hvordan går det, når vi lukker de fem krøllede hjerner ind i et kulsort rum? Og hvem er det mon, der får jorden til at dreje rundt?
Der er håndarbejde, dåsemad og en gammel dame på programmet, når stormester Lasse Rimmer skruer sværhedsgraden op på de kringlede opgaver. De hårdtprøvede kendisser kommer på glatis, når de skal fjerne oppustelige vandmeloner fra en skøjtebane. Stephania Potalivo afslører også et hidtil ukendt talent, og Sofie Linde sætter Zididada-billetter på højkant, inden Eddie Murphy kommer på uventet besøg.
En kokosnød, en forsinket bus og en skoledreng på vej til tandlæge er de centrale elementer i stormesterens udgave af 'jorden er giftig'. De kreative prøvekaniner kommer på prøve, men det gør Mark le Fevres ryg også. Kendisserne præsenterer også deres bedste opfindelser for den investeringslystne stormester - men hvad har størst potentiale? Melvin Kakoozas frugtpanda? Sofie Lindes kaktsut? Eller Jacob Taarnhøjs voksenhagesmæk?
Velkommen til den store sæsonfinale! De fem kreative hjerner har været frygteligt meget igennem, men stormesteren har selvfølgelig gemt det værste til sidst. Sofie Linde, Melvin Kakooza, Thomas Warberg, Jacob Taarnhøj og Stephania Potalivo står over for de sidste fem udfordringer, hvor Mark kommer helt tæt på, når der skal laves spiselige masker. Og så finder vi ud af, hvordan man koreograferer en dans med en hemmelig dansepartner.
Det bliver en ekstra hård dag på kontoret for Lasse Rimmers trofaste assistent, Mark Le Fêvre, når fem krøllede hjerner skal løse en særlig ondskabsfuld opgave.
Forbered dig på fem højspændte film med vilde cliffhangers om alt fra bankohungrende cowboys til hemmeligheden bag at spotte den perfekte avokado.
Se hvordan det går, når de fem kreative hoveder skal lave bugtaledukker, flytte sand og gribe tennisbolde, men en bliver lidt for kreativ og må tage straffen.
En af dagens finurlige opgaver får for alvor deltagerne ud af balance i jagten på point. Og hvem bliver mon mest udfordret, når der skal bygges papkassetårn?
Fem kreative hoveder bliver lagt i blød, når stormester Lasse Rimmer serverer ny udfordringer, der indebærer alt fra banke-banke-på-vittigheder til ringridning.
Nu skal der kæmpes om de sidste dyrebare point inden finalen, og de fem krøllede hjerner kommer på lidt af en opgave, når der står vulkaner på opgaveskemaet.
Stormesteren har selvfølgelig gemt det bedste til sidst. I finalen skal de hårdtprøvede deltagere ud i en ubehagelig opgave med både dialekter og kropsvæsker.
Det er blevet jul i stormesterland, og næsten alle er klar på juleløjer – måske lige på nær påskeharen.
Finalen står for døren, og til tonerne af klassisk musik og danske dialekter kan én deltager snart løfte stormesterens gyldne hoved i triumf.