Thomas Hartmann er med sine to sublime udgivelser "Hartmann X" og "Farvelagte Frustrationer" blevet en yderst eftertragtet herre i dansk stand-up. Denne special beviser til fulde Thomas Hartmann, når han er bedst. Dog vil fans opleve en mere "menneskelig" Hartmann end tidligere samt en anelse mere medmenneskelighed end normalt fra Hartmanns ellers store kynisme - et mesterligt program med en "ny" Thomas Hartmann! Optaget i januar 2005 på Comedy ZOO i København foran et live publikum.
To diametrale modsætninger mødes, når Brian Mørk og Mette Frobenius ruller deres meget forskellige comedy-hjerner ud på scenen foran et veloplagt publikum på Comedy ZOO. Mette Frobenius er med sin store erfaring og ditto store publikumsforståelse en rigtig "voksen-komiker" med skarpe dagligdagsobservationer og samfundskritiske betragtninger. Brian Mørk lyser igen sit mørke univers op med en notorisk underspillethed og helt unik levering! Optaget i januar 2005 på Comedy ZOO i København foran et live publikum.
En af dansk stand-up's helt store personligheder, Lasse Rimmer, folder sig ud i denne special med stort overskud og pragtfulde jokes. Lasse kan noget, som ikke mange kan - tale usandsynlig hurtigt samtidig med, at han er umenneskelig præcis i sin levering. En cocktail, som er meget svær at efterleve, undtagen hvis man er Lasse Rimmer. Sæt dig blot tilbage i sofaen og lad dig underholde af Hr. Rimmer, når han er bedst - LIVE på scenen! Optaget i januar 2005 på Comedy ZOO i København foran et live publikum.
En stor og en lille deler program! Henrik Bruhn vandt suverænt DM i stand-up i 2003, og siden da har han erobret store dele af den danske stand-up-verden med sin karismatiske udstråling og muntre comedy-stil. Steen Molzen er af nogle blevet kaldt en lavbenet håndgranat - og det er præcis, hvad Steen er - sprængfarlige og lille. Showet fra begge de to komikere kører i højt gear - ikke mindst pga. den store publikumsforståelse, som både Henrik Bruhn og Steen Molzen ligger for døren! Optaget i januar 2005 på Comedy ZOO i København foran et live publikum.
Anders Fjelsted har snart lavet stand-up i over ti år, og det skyldes, at Fjelsted er rigtig, rigtig sjov. Denne special er ingen undtagelse, og Fjelsted sætter også ild til Comedy ZOO med denne performance af Fjelsteds Greatest Bits. Anders er altid en fornøjelse at se på, når han optræder - ikke fordi han helt sikkert har større ører end de fleste - men fordi han altid er så sikker i sit materiale - noget som ser så nemt ud, når det er Fjelsted, der står på scenen, men bestemt ikke er det i virkeligheden. Sagt med andre ord: Anders Fjelsted er sjov - rigtig meget endda! Optaget i januar 2005 på Comedy ZOO i København foran et live publikum.
Dan Andersen og Martin Veltz har sammen været meget igennem den sidste tid - primært fordi de begge var i Afghanistan under ganske primitive forhold for at underholde de danske soldater i Kabul. Showet her har næsten ikke noget med det at gøre - kun lidt! Dan Andersen og Martin Veltz leverer nemlig begge et toptunet show med hver deres unikke stil samt et lille tilbageblik på turen til Afghanistan - det skal du se - for det er sjovt! Optaget i januar 2005 på Comedy ZOO i København foran et livepublikum.
En herlig komiker med et herligt sind. Altid dejlige Carsten Bang beviser atter, hvorfor han hører så solidt hjemme i toppen af dansk stand-up. Carsten har en medfødt evne til at være rigtig sjov - og det er faktisk ikke så ringe, når man er komiker af profession. Men tro ikke, du kan gøre Carsten kunsten efter - der sidder nemlig en toptunet comedy-motor inde bag det rare ydre - koncentrér dig om at slappe af og nyde Carstens dejlige show! Optaget i januar 2005 på Comedy ZOO i København foran et live publikum.
To hyggelige og meget intelligente komikere deler her program. Sebastian Dorset og Michael "MC" Christiansen, to af Danmarks mest benyttede tekstforfattere til alle tænkelige redaktioner viser her, hvorfor det lige er, at de er så smaddersjove. Dorset manifesterer gang på gang, at hans underspillede underfundige hygge-comedy sagtens kan losse røv og være med i en verden primært domineret af fysisk og højtrystende stand-up. MC brillerer med gennemtænkte pointer og verdensklasse vinkler, som kan gøre enhver komiker misundelig! Optaget i januar 2005 på Comedy ZOO i København foran et live publikum.
Jacob Wilson er en ny stjerne på den danske stand-up-himmel. Hans store energi, positive udstråling og charme vinder publikum over på ingen tid. Stilen er hurtige jokes krydret med imiterede stemmer og fysisk kropssprog - en stil, der får Jacob Wilson til at virke meget mere erfaren, end han egentligt er. Morten Møller viser dog helt andre sider af det danske stand-up-univers - nemlig det mere sorte. Hr. Møller mestrer den underspillede gnavpot-gentlemand, så du kun kan nikke anerkendende til Morten Møllers dybt originale stil. Altså næsten to modsætninger, men sjovt bliver det med garanti- og byttemærke. Optaget i januar 2005 på Comedy ZOO i København foran et live publikum.
Jokes - improviseret som planlagte - leveres med en uovertruffen selvsikkerhed og charme, når Carsten Eskelund går på scenen. Carsten har altid et stort arsenal af intelligente, usædvanlige og ikke mindst super grinagtige pointer med i sit velstrukturerede materiale. Det skal derfor understreges, at vil man undgå at blive en del af showet, skal man holde sig fra de forreste rækker! Optaget i januar 2006 på Comedy ZOO i København foran et live publikum.
Elias er den nykåret og forsvarende Danmarksmester inden for stand-up. Stand-up er for Elias den rene vare og den ultimative udfordring. Elias' humor er bygget op om det irrationelle, og han udsætter ting og oplevelser, der ikke normalt sammenstilles for nye skæve perspektiver. Det er underfundig, snedigt, frækt og kækt, og altid med udgangspunkt i hans egen verden. Geo er uden sammenligning den mest uforudsigelige komiker i branchen. Hans sceneshow er surrealistisk, originalt, absurd og til tider manisk. Geo formår at trække tæppet væk under selv det mest garvede Stand Up publikum, der lige skal sikre sig, at Geo ikke har gang i et dødbringende epileptisk anfald - derefter overgiver de sig helt og aldeles til den fascinerende oplevelse. Optaget i januar 2006 på Comedy ZOO i København foran et live publikum.
Når Brian Mørk inviterer os inden for i sin verden, kan vi kun le af lettelse over, at det er Brian, der er vokset op dér og ikke os. Nogle vil påstå, at Brians barndom var dyster og sær - og de vil have ret. Brian blev ikke så meget født som løsladt efter ni måneders isolation, og han fik at vide, at hvis han ikke opførte sig ordentligt, så røg han ind igen. Den slags sætter sine mærker. Brians Mørks evner er ikke gået verden forbi, og han har på rekordtid skabt sig et navn inden for comedy-branchen. Optaget i januar 2007 på Comedy ZOO i København foran et live-publikum.
Christian Fuhlendorffs indstilling til stand-up er, at der ikke findes nogen lette pointer - en indstilling der gør, at materialet altid er gjort af intelligente betragtninger, finurlige observationer, legende improvisationer, en kringlet tankegang og frem for alt hudløs ærlig. Altid leveret i en charmerende og tilbagelænet atmosfære og med en forrygende mimik. Tobias Dybvad leverer et stærkt og alsidigt stand up-show, med stor træfsikkerhed. Tobias er en mand med holdninger, og han er ikke bange for at dele ud af dem, til stor morskab, selv for dem der ikke umiddelbart deler holdningerne. Med sin præcise levering og drengede charme, slipper han da også af sted med det meste. Optaget i januar 2007 på Comedy ZOO i København foran et live-publikum.
Anders er en positiv, charmerende og naturlig fyr. Han kan vinde ethvert publikums hjerte med sin dygtige og varierede brug af ironi og sarkasme. Et show med Anders er altid aktuelt. Han skyder på sig selv og alle andre med udgangspunkt i oplevelser, observationer og ting, som undrer og irriterer ham. Inspirationen finder Anders i sit eget liv, men ofte også hos vennerne - til deres store fortrydelse. Optaget i januar 2007 på Comedy ZOO i København foran et live-publikum.
Martin Veltz er en erfaren herre, der er kendt for at levere en energisk og skarprettet stand-up-stil på landets scener. Når Martin først stiller sig op på scenen, er han en særdeles underholdende, fysisk og - ikke mindst - meget talende herre, når han fyrer et show af. Dan Andersen er ikke bange for verbalt at tage fløjlshandskerne af - også selv om han ofte taber dem på egne fødder! Man er ikke et øjeblik i tvivl om, at Dan elsker at stå på en scene - en glæde som meget effektivt spreder sig til det publikum, som han fra første minut har i sin hule hånd! Sammen med sin guitar har han udvidet genren og fortæller gennem sine egne - lad os bare sige sære - sanghistorier om sit liv med piger, Albertslund og alverdens andre ting, som falder ham ind. Optaget i januar 2007 på Comedy ZOO i København foran et live-publikum.
Du kan trygt stole på, at hvis der findes ufatteligt latterlige og uretfærdige ting sted i verden, så er Michael Schøt komikeren, der opdager dem og fortæller dig om dem. På sin egen charmerende facon, vender Schøt aktuelle begivenheder op og ned - og med lige dele kritisk observans og barnlig interesse hiver han verden ud af proportioner og ned i øjenhøjde, så latteren er den eneste udvej. Povl Carstensen er en af stand-up branchens grand old men, og indehaver af den så absolut mest krøllede hjerne i branchen. Med sine skæve og reflekterende vinkler på tilværelsen formår han til stadighed at hensætte publikum i måbende ekstase.