Peter Ingemann er denne gang taget til Houston i Texas, hvor ALT bare er størst. Det gælder både bøfferne, bilerne og mændene - og det er selvfølgelig også her, man finder verdens største rodeo og dyrskue. Et sted med vaskeægte vovehalse, eller som kvinderne i Texas siger: 'rigtige mænd'. En af de rigtige mænd, rodeorytteren Pistol Robinson, tager os med ind i en verden, hvor det er naturligt at sætte sig op på en rasende tyr, der vil gøre alt for at smide en af igen. Peter Ingemann forsøger sig også selv på en rodeotyr - dog en mekanisk én af slagsen. Han prøver desuden at finde ud af, hvad det er, der gør rodeo til en så stor sport i USA.