Vi nærmer os afslutningen af det store Middelhavscruise, og skibet har lagt til i Livorno på den italienske vestkyst. Toscana er og bliver vidunderligt, og humøret når de helt store højder, når James og Adam Price finder deres første helt egen trøffel i en hemmelig skov i udkanten af den smukke by San Miniato i hjertet af Toscana. Retterne bliver næppe bedre og bærer naturligvis præg af det fantastiske fund: "røræg med høvlede trøfler" og "Linguine med taleggio og hvid trøffel". Tilbage på det imponerende skib fortsætter festmåltidet, når brødrene Price frembringer skibets absolut mest eksklusive ret: "Hummer Thermidor".