Dan og resten af politiholdet må overvåge årets lokale kokkekonkurrence, da en af deltagerne bliver truet på livet. Desværre begår de bare en frygtelig brøler.
En lam patient bliver myrdet på byens plejehjem. Dan kommer på sporet af en række tyverier på stedet, men da han fanger tyven, tager sagen en ny drejning.
Endnu et mord fører Dan og Flemming på sporet af en europæisk cannabis-ring. Men er det også der, de finder deres gerningsmand?
En familiefar i våddragt bliver fundet død ved havnekarréen, efter han er blevet skubbet ud fra en boligblok. Men hvem gjorde det og hvorfor? Makkerparret Dan og Flemming kommer på sporet af en konflikt mellem den afdøde og en af de øvrige beboere i boligkomplekset, men de har svært ved at finde beviser. Imens forsøger Dan at hive sig selv op efter tabet af sin elskede mor. Han er stadig intetanende om, at hans bedste ven og ekskone har indledt et forhold bag hans ryg.
Hemmelighederne vælter frem, og Dan og Flemming har svært ved at komme til bunds i mordsagen. Men de må skynde sig at få kædet alle sporene sammen, inden det er for sent, da den afdødes familie er i stor fare. Og så beslutter Flemming og Marianne sig endeligt for at fortælle Dan om deres forhold. Hvordan mon Dan tager det?
Dan og Flemming mistænker en højtstående person i byen for at stå bag mordet, men politiinspektør Hanegaard har brug for konkrete beviser. Så da nye spor dukker op i sagen, sender det Dan ud på hans hidtil mest grænseoverskridende opgave. Mon han sammen med Flemming og resten af drabsafdelingen hos Helsingør Politi finder en måde at løse mordgåden på, inden alle beviserne forsvinder?
Holdet må rykke ud til en mindeceremoni for de faldne soldater, da en gruppe demonstranter melder deres ankomst. I mellemtiden dukker flere spor op, som kæder de tidligere soldater sammen med det lokale kloster. Benjamin gør sit for at udfylde Flemmings sko, men måske er ansvaret alligevel for stort?
En kvinde bliver fundet død bag rattet, efter hun er kørt galt i sin bil. Et tomt hundebur bag i bilen afslører, at kvindens højtelskede og dyrebare præmiehund er væk, og makkerparret Dan og Flemming bliver sat til at efterforske sagen. På gerningsstedet finder de et vigtigt spor, der måske kan lede dem videre i opklaringen af sagen.
Sjælland Rundt-ugen skydes i gang med fest på Helsingør Havn, men glæden afløses af chok, da en influencer bliver fundet død i havnebassinet. Dan og Flemming skal ikke lede længe, før motiverne ligger spredt ud over havnen. Men én ulykke kommer sjældent alene, og afdødes søn er pludselig også forsvundet.
Et fantastisk skibsvrag i Øresund er omdrejningspunktet for en ny udstilling på Søfartsmuseet, men eventyret slutter brat, da en af dykkerne på projektet findes død i den lokale dykkerklub. Dan og Flemming må grave i legenderne, ikke blot om skibet, men også om afdøde selv. Dan er flyttet ind i annekset hos Marianne og Flemming, mens han længes efter Josefine, der fortsat er i Sverige hos sin eksmand og stedsønner.
Et uheld under sagen ryster alle på stationen, men særligt Dan, der dykker dybere ned i opklaringen af mordet på Jeppe Nielsen. Det viser sig, at en galionsfigur blot er toppen af isbjerget, for under den ligger en skat, som flere vil have fingrene i. Men er skatten også nøglen til mordet? En gæst kommer uanmeldt på besøg i Sommerdahl-villaen.
Naboen til Helsingør Camping findes dræbt på sin terrasse efter en grillmiddag. Men hvem havde afdøde middag med? Dan og Flemming må en tur på campingpladsen, og snart vrimler det med konflikter mellem beboerne og den afdøde, rige nabo. Kollektivet i Sommerdahl-villaen har fået endnu et hold medlemmer, og Dan nyder, at alle er samlet.
Campingpladsen finkæmmes for spor, og politiet går alle alibier efter i sømmene. I familiekollektivet stjæler Flemming kvindernes opmærksomhed.
En antikvitetshandler findes skudt, og Dan og Flemming kommer på sporet af et muligt pengemotiv. På stationen er Hanegaard i tvivl om Dans grønne engagement.
Dan og teamet søger fortsat svar på, hvem der så den afdøde antikvitetshandler sidst. Et vidne beretter om et skænderi omkring tidspunktet for mordet.
Vandpoloturneringen skydes i gang med et mord på klubbens unge træner og dommer. I Sommerdahl-villaen fylder nye hemmeligheder og gamle følelser.
Aktivisterne leder politiet på sporet af en potentielt afgørende artikel. Ambitionerne hos Helsingør Tidende er tårnhøje, men hvem er dommer over, hvad der er sandt, og hvad der er pure opspind? Måske kilden bag kan blive en gave for efterforskningen. Hanegaards grønne indsats på stationen evalueres af politidirektøren. En sang hjemsøger Dan og hans forhold til Josefine, men løber hans følelser helt af med ham?
Kom med på filmsettet, når Peter Mygind og andre fra den populære krimiserie viser rundt og fortæller, hvordan den nye sæson er blevet til.