I So ein Ding AWARDS, der blev sendt med Nikolaj Sonne som vært på DR2 mandag den 19.december, kunne So ein Ding kun vise et ekstrakt af de bedømmelser, holdninger og beslutninger der lå bag kåringen af Årets Amanda - årets techfadæse. Prisen gik til Den Elektroniske Patientjournal, der i al sin uduelighed gør de mange milliarder sundhedskroner til skamme. Her kan du se en langt mere uddybende version når Danmarks klogeste jury - som redaktionen i al beskedenhed kalder dem - træder frem i al deres grundighed. Se den uredigerede votering og du bliver forhåbentlig overbevist om at titlen vi har givet dem holder. God fornøjelse