Toves forhold til Christian udvikler sig hurtigt i den rigtige retning og parret har nu deres første ting i fælleseje: en iPad. Svaret på et af livets store spørgsmål: Hvordan man går på toilettet og laver stort når kæresten er hjemme? har Tove dog ikke endnu. Amira tager til reunion med sin gamle skoleklasse i hjembyen Hørning, og finder ud af at det er nemt at falde ind i sine gamle roller igen. For Frida sætter en børnefødselsdag gang i tankerne om singlelivets fordele og ulemper.