Irina Babenko fortryder, at hun har haft sex på tv - og nu går hun i gang med en nærmest umulig kamp: nemlig at få klippene fjernet fra tabloid-avisernes hjemmesider. Nicolai Schwartz forlader livet på 1. klasse og vælger kærligheden udenfor rampelyset. Joy K. Petersen mister sin praktikplads og mener selv, det er fordi hun laver reality-tv. Nu overvejer hun at kravle tilbage til den trygge tv-bobbel og sige ja til endnu et afsnit af "Mig og mor". Pernille Nygaard har længe været arbejdsløs, men nu skal hun til en jobsamtale på et job, der ikke har noget med reality-tv at gøre.