Nicolai Schwartz jagter konstant én plads i ugebladene, og bliver skuffet da en bytur med make-up artisten Dennis Knudsen ikke resulterer i et billede i Se & Hør. Dennis Knudsen giver Nicolai sin ærlige mening: "I er reality-stjerner, og det I har at byde på, er at fyre den af og kneppe på tv.Vis noget, præster noget! Hvad er det du kan?" Det sætter tankerne i gang hos Nicolai. Pernille Nygaard tager i byen med Sidney Lee for som hun siger: to reality-stjerner tiltrækker sig mere opmærksomhed end én. Pernille har det sjovt indtil hun falder i snak med en hjemløs, og pludselig synes hun hendes eget liv virker overfladisk.