Alle har en mening. Alle vil gerne høres og bestemme - men i militæret er der kun én, der bestemmer. Det er svært, når man har det skidt med autoriteter. Og endnu værre, når autoriteten har samme alder som en selv. Det får Olsen at føle, da hun en regnvåd nat forsøger at få styr på sine tropper.
Det er ikke det samme at spille computerspil, som at være i virkelighedens værnepligt. Det kommer bag på stuens gamer på den hårde måde, da realiteterne rammer. For selvom Møller når at fortryde sit hurtige exit fra soldaterlivet, så klapper fælden.
Oven på en uhyggelig natøvelse med glubske schæferhunde i hælene skal stue 407 til eksamen i førstehjælp. Og når man aldrig har været den store student i skolen, er det ikke så sært, at Mortensen er tæt på at dumpe et færdselsuheld.
Militære familietraditioner lægger pres på Kaslund, som også gerne vil videre på sergentskolen. Det er nu, at det skal vise sig, om han er gjort af det rigtige stof og kan finde sin indre warrior frem.
Kan en feltpræst formå at sætte alvoren bag værnepligten i spil? For når alt kommer til alt, handler værnepligten også om at lære at skyde for at dræbe. Hasno drømmer om at gøre karriere i forsvaret for at komme videre efter en hård barndom og ungdom, for ham kan træningen få altafgørende betydning.
Efter en sidste succesfuld nedskydning af fjenderne fra tredje deling er der generel stolthed og stor ros til Stue 407. Værnepligten lakker mod enden, og regnskabet skal gøres op. Har det været indsatsen værd? Og hvem skal videre i det militære system? Uanset hvad er det med tunge hjerter, at stuen splittes.