Martin Brygmann er vild med fugle. Og Anders Lund Madsen er vild med fisk. Så derfor får Jacob Riising den geniale idé, at han skal lege legen Fugl eller Fisk med de to gæster. Og den leg ender helt galt for især Martin Brygmann, der ikke tør at stikke hånden ind i følekassen af frygt for hvad der mon gemmer sig derinde. Det viser sig dog ikke at være den sværeste quiz i verden, men Martin Brygmann er stadig pænt presset over at skulle være en del af den.