Jacob Riising byder velkommen til sit helt eget talkshow ’Riising Late Night’, hvor han hver uge vil få besøg af en perlerække af Danmarks største kendisser. Vi starter stærk ud med et besøg af ingen ringere end popikonet Medina og den altid oplagte Peter Frödin, der begge tager plads i den enorme lædersofa. Og som om det ikke var nok, så kommer Medinas to hunde, Eddie Spaghetti og Walther Amerika, også på besøg. Siden hundene ikke ligefrem er i hyggehumør, beslutter Peter Frödin sig for at synge et par afslappende sange for dem, for at få dem til at falde til ro - men det går langt fra som planlagt. Derudover skal vi med Jacob Riising ud på et offentligt toilet, hvor han byder velkommen til Den Store Lokumsquiz, der sætter lækre præmier på højkant til intetanende tissetrængende danskere. Så tank op på kaffe, læn dig tilbage og nyd en aften med Jacob Riising, når han blænder op for ’Riising Late Night’