Remee og Mathilde har skiftet strandvejen ud med Disneyland, hvor en prinsessekjole og varmerekord sætter både Remee og Kenya på prøve. En bådtur udfordrer også Remee og Mathildes syn på særbehandling, og minder dem om at være taknemmelige. Derhjemme venter en kærkommen overraskelse på Remee, som forandrer hans selvudnævnte morfars tilværelse, og Remee slipper måske også for sit ufrivillige job som Mathildes über chauffør, da hun skal til køreprøve.