Ved fredsaftalen i Versailles i 1919 var jøderne blevet lovet fulde borgerrettigheder, og mellemkrigstiden blev en gylden tid for de tyske jøder. Dog blev den jødiske udenrigsminister Rathenau i 1922 myrdet af en tysk nationalist. Samme år blev Adolf Hitler leder af det lille, ubetydelige naziparti. Finanskrakket i 1929 ramte Tyskland hårdt, og de arbejdsløse, sultende og desperate tyskere mistede troen på demokratiet. Hitler blev udnævnt til rigskansler i 1933, og angrebene på jøderne begyndte med det samme med boykot af jødiske forretninger og bogbrændinger af bl.a. den tyske digter Heinrich Heine, der 100 år før havde skrevet, at 'hvor der brændes bøger, vil mennesker også blive brændt'. Udvandringen til Palæstina steg til nye højder. Det medførte arabisk vrede og protester, og på samme tid som Hitler optrappede angrebene på jøder, besluttede briterne at skære indvandringen til Palæstina ned til et minimum.
מדוע לא ניצלו היהודים את שעת הכושר שנפתחה לפניהם עם ראשית המנדט ולא עלו בהמוניהם לארץ־ישראל? מדוע לא הספיקו להקים את מדינת ישראל בטרם התחוללה השואה? מה פשר קריאתו המפורסמת של ד"ר וייצמן "עם ישראל אייכה"?
