De fire finalister vågner spændte op til den sidste dag i paradis. Det har været en lang vej for de to par, der har kæmpet på hver deres måde og benyttet sig af to vidt forskellige spillemåder. Men der er ingen tid til at hvile på laurbærrene. Knap er morgenmaden taget af bordet, før finalisterne pludselig skal forsvare deres spillemåde over for en jury bestående af tidligere beboere. For her den allersidste aften til den endelige parceremoni er det juryen, som afgør hvilken spillestil og dermed hvilket par, der fortjener at blive belønnet med titlen som vinder af Paradise Hotel 2008 - og ikke mindst præmien på en halv million kroner. Spørgsmålet er så, om man tør at stole på sin partner, eller om man skal tage det hele selv...?