Det er torsdag på Paradise Hotel, og parceremonien nærmer sig med hastige skridt. Der er syv drenge på hotellet og kun fem piger, så hele to drenge skal forlade paradiset denne aften. Både følelser og familiære bånd spiller ind, når fem nye par skal dannes. Og særligt én af pigerne kommer til at træffe en svær beslutning. Efter to drenge er checket ud, afslører Rikke en stor hemmelighed, som kun de gæster, der har checket ud, må kende til.