På Paradise Hotel er det blevet onsdag og tid til konfrontationer og afsløringer i Pandoras Æske. Fra morgenstunden emmer luften på hotellet af jalousi og bebrejdelser efter gårsdagens fest. Ved morgenmaden er der brev til de to singlepiger om, at de skal på udflugt. Turen går til en smuk strandbar, men idyllen bliver hurtigt brudt, da der kommer brev. I Pandoras Æske bliver der især spurgt ind til deltagernes følelser for hinanden, og mens det ene Paradise-par stadig vælger at holde deres flirten i krogene hemmelig, er en anden på hotellet langt mere ærlig og indrømmer, at der muligvis er en rigtig forelskelse på vej?