Her bliver de fem drenge og fem piger bogstaveligt talt kastet i armene på hinanden, da de efter bare få minutter skal finde sammen i par. Og det kan godt være lidt svært, når der er flere drenge der bejler til den samme pige. Parrene har knap fået pakket kufferterne ud før pigerne står over for deres første udfordring. De fem piger har nemlig en ting til fælles og sammen skal de finde ud af hvad det er. En fælles ven til pigerne og en gammel kending af Paradise Hotel, står parat til at entrere hotellet igen. Han ved bare ikke, at de fem piger alle har været sammen med ham, den legendariske Mads Gleager også kaldet pigernes ven. Gensynet med Gleager får gamle minder til at blusse op, og det er med blandet følelser pigerne tager imod ham.