Kom bl.a. med bag kameraet til optagelserne til 'Olsen-bandens sidste bedrifter' fra 1974, hvor Ove Sprogøe nær havde mistet livet. Desuden fortæller komponist Bent Fabricius-Bjerre, hvordan den kendte musik blev til. 'Olsen-banden for altid' er en hyldest til Olsen-banden, og seriens filmiske univers, som er blevet dansk folkeeje og del af vores fælles kulturelle arvegods.
I anden del får vi at vide, hvordan den kendte scene med rådhusuret blev lavet i 1978. Desuden fortæller Morten Grunwald om optagelserne til 'Olsen-banden på sporet' fra 1975. En elsket film, der bl.a. har fået dedikerede fans til at bevare en gammel træbygning, bare fordi den er med i filmen.