Hvad sker der, når vi fratages det moderne livs bekvemmeligheder og skal leve på en ø uden civilisation? Det står 14 helt almindelige danskere overfor i et nyt socialt eksperiment, hvor gruppen efterlades helt alene på en øde ø i Stillehavet, kun med vand nok til at klare sig i et døgn - herfra er resten op til dem. Allerede fra dag ét skal de i fællesskab bygge et nyt samfund op fra bunden, og de skal på egen hånd finde ly, vand og føde og klare sig selv den næste måned.