Nadja og Bess er unge og uadskillelige. Pigerne er grådige på livet og stofferne til techno-raves i det københavnske natteliv. Da de møder den smukke techno-DJ, Iza, begynder venindernes symbiose at slå sprækker.
Nadja er overrasket over, at Bess vil have et job - og en kæreste. Det giver Nadja angst, og hun begynder at fornemme og opleve ting, der overskrider virkeligheden.
Nadja er ulykkelig over at have slået Bess i søvne. Pigerne aftaler at tage en pause fra stofferne og holder en stille hjemmeaften. Men aftenen tager en helt anden drejning end planlagt.
Nadja har været clean i 2 uger. Bess bakker Nadja op, men Nadja har så meget lyst til at tage stoffer, at hun ikke kan være i sig selv. Iza inviterer sig selv på besøg.