I 2013 mister Charlene pludselig sin far. I dagene efter farens død ender hun og hendes søskende i en voldsom konflikt, hvor de mister al tillid til hinanden og bliver hurtigt opdelt i to stridende lejre. Alle søskende bor i samme by, men nu tre år senere kommunikerer de kun gennem advokater, og arven er stadig ikke fordelt. Spørgsmålet er, hvordan en helt almindelig familie ender i sådan en arvestrid, og om der overhovedet er en chance for forsoning? Charlene har nu besluttet sig for at gøre et sidste forsøg på at samle familien og få afsluttet arvestriden én gang for alle.