De to bedstemødre forlader det trygge turistparadis og tager ud i slummen for at opleve den fattige gambianske virkelighed. Måske er det her, de finder svaret på, hvorfor de unge mænd er sammen med vestlige kvinder, der er meget ældre end dem selv. Suzanne og Karen møder Alex og Lai; to venner i slutningen af 20'erne, som er arbejdsløse og knap kan læse eller skrive. De har begge en stor familie, som de forsørger. Drømmen er at finde en hvid kvinde, som kan blive deres billet til vesten.