Leila Virtanen boede sammen med sin mand, Olli, og deres to børn, Cristo og Jessica, i et eksklusivt kvarter i Malmø i Sverige. Flere gange om ugen tog Leila Virtanen flyvebåden til København for at arbejde som prostitueret på Vesterbro. Jens Møller møder Jari, som var Ollis gode ven, og et ægtepar, som passede Cristo og Jessica, når Leila var på arbejde i København. Et arbejde, som ingen i Sverige – udover Olli – tilsyneladende kendte til. Kan dobbeltlivet have haft noget med drabet at gøre? Og var der andre ting, som omverdenen ikke kendte til?