Et ganske almindeligt parcelhus i Hundested i Nordvestsjælland bliver i 2003 rammen om et af de mest blodige og bizarre drab, der nogensinde er begået i Danmark. Offeret er den kun 18-årige Jess Kaul, en pligtopfyldende maskinmesterlærling, der lever et stille og tilbagetrukket liv hjemme hos sine forældre, og som var vellidt af alle. Alligevel bliver han brutalt myrdet med 37 knivstik, mens han ligger fuldstændig forsvarsløs og sover i sin seng. Og sagen bliver blot endnu mere uhyggelig, da det viser sig, at morderen er Jess' kun 14-årige lillesøster, Ditte. Men hvad ligger til grund for en så voldsom og ekstraordinær forbrydelse? Det søger krimiforfatter og journalist, Julie Hastrup, at finde svar på, når hun i dokumentarserien 'Mord i familien' taler med pårørende, psykologer og efterforskere for at fortælle ofrenes historier og give en stemme til dem, som på tragisk vis er blevet taget fra os.
En oktoberdag i 2014 bliver Tine Rømer Holtegaard fundet brutalt myrdet i den lille landsby Kvissel, i Nordjylland. Dødsårsagen er 16 knivstik. 40-årige Tine var mor til tre børn, og hendes venner beskriver den lille, sammenbragte familie som umiddelbart meget velfungerende - men under overfladen er virkeligheden en helt anden. For et af familiemedlemmerne nærer et dræbende had til hende, og det ender med at koste Tine livet. Hvad var motivet? Og hvordan kunne et så stærkt had få lov til at spire i den lille familie? Det vil krimiforfatter og journalist, Julie Hastrup, søge svar på og igennem samtaler med pårørende og eksperter fortælle Tines tragiske historie.
Tre personer bliver dræbt i en voldsom eksplosionsbrand, som en decemberdag i 2011 hærger en taglejlighed på Vesterbro. Ofrene er den 34-årige anerkendte restauratør, Maj Kaltoft, hendes far samt Majs tidligere ægtemand og far til deres fælles barn. Senere viser det sig, at Majs eksmand også er gerningsmanden bag branden, og at han havde overhældt hele lejligheden med benzin, som han efterfølgende satte ild til. Men hvorfor skulle Maj dø på så brutal vis? Det kigger krimiforfatter og journalist, Julie hastrup, nærmere på, når hun her fortæller Majs historie.
En sommerdag i 2012 bliver en hel familie fundet dræbt i et lille parcelhuskvarter i Otterup. De dræbte er den 38- årige Lene, hendes 6- årige datter Maja og hendes samleverske Flemming. Alle er dræbt med et skud fra en salonriffel, som blev fundet på gerningsstedet. Efterforskningen viste hurtigt at gerningsmanden var Flemming, som til sidst endte med også at tage sit eget liv. Men hvordan kunne han slå sit livs kærlighed ihjel? Og tage livet af en pige, som han elskede som sit eget barn? Det vil krimiforfatter og journalist Julie Hastrup nu søge svar på, når hun fortæller Lenes historie.
En sommerdag i 2005 udvikler et gensynsmøde mellem to brødre sig fatalt, da 20-årige Kasper ender med at slå sin egen storebror Martin ihjel. Brødrene blev beskrevet som pseudotvillinger og voksede op i Hobro i hvad der udadtil lignede en helt almindelig familie. Men hvordan kunne det gå så galt, at de to brødre, der engang var bedste venner, skulle ende som offer og gerningsmand? Det vil krimiforfatter og journalist Julie Hastrup nu søge svar på. Gennem samtaler med pårørende, en psykolog og en efterforsker, vil hun fortælle Martins historie.
I 2013 bliver en 38-årig mor til to fundet dræbt i et køleskab i en lade på Lolland. Efterforskningen viser, at hun har været død i mere end to år, uden at nogen har efterlyst hende. Gerningsmanden skulle vise sig at være den mand, som hun både stolede på og delte hus og seng med. Men hvordan kunne det gå så galt, at en mor til to kunne være dræbt i 2 år, uden at nogen savnede hende? Og hvorfor ønskede hendes egen kæreste hende død? Det søger krimiforfatter og journalist Julie Hastrup nu svar på, når hun fortæller Mettes historie.