Nogle unge drenge flytter til Århus med store drømme. De vil have deres eget musikstudie og udgive deres eget musik. De kalder deres band Gnags - og med Peter AG i spidsen skal de få kolossal betydning for den danske musikscene og hele Århus' selvforståelse. Snart spirer musikmiljøet med GENLYD-studiet i Haraldsgade i centrum, og også herfra skabes et andet stort dansk band - nemlig TV-2. Musikken og Århus vil danskerne noget, og det skal vise sig at lykkes!
Århus spiller med de kreative muskler i 80'erne, og det inspirerer en helt ny gruppe af unge skuespillere, komikere og entertainere til at gribe chancen. Blandt andre Søs Egelind, Lars Hjortshøj, Claes Bang, Preben Kristensen og Jacob Haugaard. Iklædt guitar og flerstemmighed begynder fire unge mænd at optræde. Det skal senere vise sig at være starten på komiksuccesen Linie 3. Og så danner Finn Nørbygaard og den Århus-berygtede entertainer Jacob Haugaard et makkerpar, der vil få hele Danmark til at sige: Are you finish? No I'm danish.
Steffen Brandt og TV-2 smider den islandske sweater og får et helt nyt og strømlinet look. Udviklingen går ikke ubemærket hen hos det andet store Århus-band, Gnags, med Peter AG i front. De to bands kæmper om pladsen som Århus nr. 1 rockband, men samtidig fortsætter det østjyske musikmirakel med at skabe nye og for eftertiden vigtige kunstnere. De første kvinder træder ind i rampelyset i form af bandet Shit & Chanel. Men det er ikke en let for blandt andet Lis Sørensen og Anne Linnet at blive taget seriøse som musikere i et af Danmarks første pigebands.
De danske musikstjerner skriver dansk historie, da de en varm julidag i 1985, står sammen for Afrika. De mødes på en søvnig villavej i Århus for at indspille det, der skal blive en af Danmarks bedste sælgende singler nogensinde, nemlig Nannas "Afrika". Men det er dog langt fra alle, der er tilfredse med, at det er den forholdsvis uprøvede Nannas tekst og musik, der vælges til fordel for de store stjerners bud. Dokumentar, 2024
Kunstnere som Thomas Helmig, Anne Linnet og flere placerer Århus solidt på toppen af det musikalske danmarkskort. Hitsene strømmer ud af studierne i Århus. Samtidig driver en ubehagelig skygge ind over verden og glæde erstattes med fortvivlelse. HIV-virussen koster mange menneskeliv også i musikernes tætte kredse. Dette får Sanne Salomonsen og Anne Linnet til at gå sammen om at skabe kæmpehittet "Den jeg elsker, elsker jeg" til fordel for AIDS-fondet. I front står to af tidens helt store stjerner - nemlig Søs Fenger og Thomas Helmig.
I slut 80'erne vinder fire drenge en musikkonkurrence i Århus. Præmien er at åbne Skanderborg Festivalen 1988. De fire drenge er Michael Learns to Rock, og de bliver Danmarks næstmest sælgende band nogensinde med over 11 millioner solgte plader. På Smukfest skal Anne Linnet, Sanne Salomonsen og Lis Sørensen optræde, og det er tydeligt, at damerne stadig kan deres kram og er store trækplastre. Lad fællessangen begynde!