Sanne er 33 år og højgravid, da hun i 2019 bliver ramt af et epileptisk anfald. Anfaldet skyldes uopdagede skader på Sannes hjerne, og siden har hun og hendes kæreste, Marc, kæmpet for at holde kærligheden i live. Familiefaren Kaspar er blevet lammet og har mistet en stor del af sproget efter to blodpropper i hjernen. Men han er fast besluttet på, at han vil tilbage til det liv, han havde før hjerneskaden.
Sanne, Kaspar og Birthe kæmper med genoptræningen på Hammel Neurocenter, så de kan blive friske nok til at komme hjem på weekend. Men det er hårdt at skulle være sammen som familie, når intet er som før.
47-årige Yago Bundgaard er rektor på et gymnasium, da en blodprop i hjernen pludselig ændrer hans liv fuldstændigt. Hans datter, Eva, finder ham tids nok til at redde hans liv. Men han har mistet sit vigtigste redskab: sproget. En stor dag venter for Kaspar og Mai-Britts søn, Erik. Han skal konfirmeres, men stemningen er trykket. For på grund af Kaspars hjerneskade, er det ikke sikkert, at han kan komme hjem til konfirmationen.
Kaspar og Mai-Britt er tvunget til at flytte fra deres elskede hus, og Mai-Britt er ved at knække under presset. Sanne og Marc er blevet socialt isolerede på grund af Sannes hjerneskade, men nu vil de ud og opleve verden. Birthe frygter, at Børge forlader hende - for kan man elske en partner, der ikke længere er som før?