Til premieren på Masterchef 2 mødes 34 kendte danskere til en madfest i det største Masterchef-køkken i Danmark nogensinde. Det er begyndelsen på kvalifikationsugen, og ikke alle kommer til at slippe gennem nåleøjet til selve konkurrencen. Gitte Nielsen, Søs Egelind, Master Fatman og håndboldstjernen Lars Jørgensen er blandt de 34, der kæmper om en plads blandt de bedste i to konkurrencer, som skal vise sig at få både temperament og vindervilje frem i deltagerne. Modellen Masja Vang forsøger endda at snyde sig frem, og det går ikke upåagtet hen. Da en deltager til sidst skal sendes hjem, er nerverne på højkant i køkkenet.