I DR's nye familieprogram, Maddysten, konkurrerer otte familier fra hele landet om at blive Danmarks bedste madfamilie. I løbet af otte uger skal familierne lave deres helt egne yndlingsretter, men de bliver også kastet ud i at flå rødspætter, nyfortolke smørrebrød, lave gourmethotdogs, malke køer, lave friturestegt street food til 100 mennesker og meget mere. Maddystens dommertrio består af Michelin-kok Dak Wichangoen, madnørd Timm Vladimir og kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang.