Studieværterne Louise Wolff og Felix Smith melder klar til kamp i dysten om en plads i ugefinalen. De quizzer i både slikskabet, omklædningsskabet og fællesskabet, og så runder vi også ejerskabet, hvor der må lyves til den store guldmedalje. Er det for eksempel sandt, at Louise dyrker krydderurter? Og kan det passe, at Felix Smith er hoppet på sundhedsbølgen og har tegnet abonnement på juice? Se, hvem der svarer lige i skabet og får chancen for at quizze videre i torsdagens finale.