All Seasons

Season 1

  • S01E01 Så er der breve!

    • April 16, 2019
    • TV 2 (DK)

    Tre danske landmænd, der alle bor i udlandet, leder efter en dansk kæreste, som de kan dele livet med, og som ikke er bange for at rive teltpælene op og flytte ud i verden. Lene Beier tager ud for at besøge landmændene, 29-årige Morten fra Portugal, 63-årige Knud fra Uganda og 29-årige Christian fra Australien. Med sig har hun masser af breve fra interesserede kvinder, der drømmer om at møde landmændene. De tre landmænd får deres breve og udvælger hver især fire kvinder, de gerne vil mødes med. Landmanden Morten fra Portugal er noget nervøs, når han for første gang prøver at speeddate fire kvinder.

  • S01E02 Fra Uganda til speeddate i Danmark

    • April 16, 2019
    • TV 2 (DK)

    Den 63-årige landmand Knud, der bor i Uganda, tager hjem til Danmark for at møde de fire kvinder, han har valgt at invitere med på en speeddate. Han håber, at en af dem på længere sigt vil flytte til Uganda og dele livet sammen med ham. I Portugal er gensynsglæden stor, da Morten inviterer pigerne med på en romantisk gruppedate i den smukke portugisiske natur. Han får lidt tid alene med en af pigerne og har rig mulighed for at lære dem alle sammen bedre at kende, inden han vælger, hvilke to piger der skal flytte ind på gården i Portugal.

  • S01E03 På arbejde i olivenplantagen

    • April 30, 2019
    • TV 2 (DK)

    Den 29-årige landmand Christian fra Australien skal nu møde de fire kvinder, han har udvalgt til en speeddate. Christian er noget spændt, da han aldrig før har haft en kæreste. Han har derfor taget en australsk overraskelse med, som forhåbentlig kan bryde isen. Knud fra Uganda inviterer sine udvalgte kvinder på en gruppedate, hvor de skal bowle. Desværre går det ikke helt, som han havde håbet på. Og så sætter Morten sine to piger på hårdt arbejde i olivenplantagen, så de for alvor kan få et indtryk af landlivet i Portugal.

  • S01E04 Indflytterdag i Uganda

    • May 7, 2019
    • TV 2 (DK)

    Knuds to udvalgte kvinder har taget turen til Uganda og flytter nu ind hos den 63-årige landmand. Her tilbringer de en hel uge sammen med Knud, og spørgsmålet er, om Knud finder kærligheden med én af dem, og om kvinderne overhovedet ville kunne tilbringe resten af livet i Uganda? Landmanden Christian inviterer tre kvinder på gruppedate og har nu en hel dag til at finde ud af, hvilke to der skal flytte ned til ham i Australien. Og i Portugal viser landmanden Morten sine to piger rundt i lokalområdet - og så har han en plan om at præsentere dem for sine forældre.

  • S01E05 Indflytterdag i Australien

    • May 14, 2019
    • TV 2 (DK)

    Den 29-årige landmand Christian får besøg af sine to udvalgte piger, som flytter ind hos ham i Australien. Han har en uge til at beslutte, hvem af de to piger han vil invitere med på romantisk weekend. Men først får pigerne en smag af Christians hverdag i Australien, og det kræver selvfølgelig en perfekt australsk cowboyhat. Hos Knud i Uganda bliver kvinderne sat i hårdt arbejde. Tyrekalvene skal nemlig have ormekur, men det falder ikke helt i så god jord hos alle. I Portugal er det blevet pigernes sidste dag på gården, og Morten skal nu træffe et afgørende valg: Hvem inviterer han med på en romantisk weekend?

  • S01E06 Romantisk weekend i Portugal

    • May 21, 2019
    • TV 2 (DK)

    Landmanden Knud i Uganda vil gerne vise kvinderne lidt af sit lokale område. Derfor inviterer han kvinderne med på marked. Men hans tålmodighed bliver sat på prøve, alt imens kvinderne får stillet deres shoppelyst. I Australien bliver pigerne sat på hårdt arbejde af Christian. Han vil gerne vise dem, hvordan en normal arbejdsdag ser ud, når man bor midt i den australske bush. For Morten i Portugal står den på romantisk weekend sammen med den nøje udvalgte pige. Der bliver skruet op for både charmen og romantikken, og det bliver en weekend, som Morten sent vil glemme.

  • S01E07 Hvem skal med på romantisk weekend?

    • May 28, 2019
    • TV 2 (DK)

    I Australien hos landmanden Christian er det pigernes næstsidste dag. Han sætter han alt ind for at lære dem endnu bedre at kende, før han vælger, hvem han vil invitere med på romantisk weekend. De skal derfor på kængurusafari og møde hans venner. Knud i Uganda står også over for et valg: Vil han invitere Lene eller Charlotte med på romantisk weekend? Heldigvis er han begyndt at nære varme følelser for én af de to kvinder, men er det mon gengældt? Og så er der efterhånden gået en måned, siden landmanden Morten i Portugal var på en meget romantisk weekend med Carina. Nu aflægger Lene Beier ham et besøg for at høre, om de to stadig ses.

  • S01E08 Sidste dage hos Knud og Christian

    • June 3, 2019
    • TV 2 (DK)

    Det er pigernes sidste dag hos landmanden Christian i Australien. Han skal derfor beslutte, om det er Christina eller Jennifer, der skal med på romantisk luksusweekend i Sydney. Knud og Charlotte er på romantisk weekend i Afrika. Knud inviterer på en eksotisk date på den afrikanske savanne, hvor de også tager på safari. Og så skal de have en vigtig snak, for kan de se en fremtid med hinanden eller ej? Lene Beier vender tilbage til både Christian og Knud en måned efter de romantiske weekender for at høre, om den eneste ene er fundet.

Additional Specials

  • SPECIAL 0x1 Mød de nye landmænd

    • TV 2 (DK)

    Det er ikke kun i Danmark, at landmænd søger efter kærlighed. Masser af danske landmænd i udlandet leder efter den eneste ene - og måske er det netop dig, de leder efter? I Portugal bor 29-årige Morten, som driver en stor olivenplantage med sin danske familie, mens 62-årige Knud har boet mange steder i verden, men nu har slået sig ned i Uganda. Og i det solrige Australien bor den 29-årige landmand Christian, der er planteavler. De tre landmænd har alle en stor eventyrlyst - og så mangler de hver især en at dele livet med. Se med, når Lene Beier rejser jorden rundt for at hjælpe de tre landmænd med at finde kærligheden.